Hermes Trismegistos (gr: Ἑρμῆς Τρισμέγιστος for "trefoldig største Hermes"[1]) er en græsk-egyptisk gudeskikkelse, som i den senere romerske kejsertid og senere spillede en fremtrædende rolle i en del skrifter af filosofisk indhold, som fremkom i Alexandria.
Ifølge Søren Møller Giversen bindes skrifterne sammen af tanken om det ene, der ligger bag alt; at verden hænger sammen som en stor organisme, som Gud i større eller mindre grad gennemsyrer. Hermeticismens "doktrin" er baseret på alkymien; tanken om transformation af bly til guld. Det påpeges, at den hermetiske filosofi havde metafysisk tilgang i dens doktriner i hermetikernes praksis af alkymien (et arabisk ord, som måske har betydet "den ægyptiske kunst").
Metafysikken var forgænger for den Idealistiske skole, der tillod spørgsmålet om sjælens eksistens og menneskets hellighed i den videnskabelige sektor. (Et forsøg på at sammenføre filosofi og videnskab, en syntese, eller introduktion af filosofiske tilgangsmetoder som empiriske metoder). Det blev modsagt af den materialistiske skole, baseret på atomisme og empirisk observation. Korpusset afslører en makrokosmisk og mikrokosmisk passage, "As Above, So Below". Som en symbolisering mellem det hellige og verdslige billede af eksistensens sammenkobling (denne perspektiveres til en underliggende energi selv i interaktioner imellem atomer i mere moderne og videnskabs-orienteret Idealisme). En metafysisk tilgang som mange idealistiske filosoffer har søgt igennem tiderne. Visse idealister som Kant havde en ide om, at menneskesindet er en imaginær skaber af alt det fysiske. Andre matematiske filosoffer som Max Planck, som gav liv til kvanteteorien, søgte at en mere rationel tilgang end Kant: matematikkens love har langt større vigtighed for beskrivelsen af eksistens imod dens modpart, empiriske observationer baseret på sanselige data, materialismens modsvar.